Mette Brushuus

Jeg er uddannet Cand. Theol. fra Københavns Universitet og har de seneste 21 år arbejdet som præst i Folkekirken. Det er et arbejde der bæres af tillid til, at man er elsket for at være præcis den man er.
Som præst bliver man lukket ind i folks liv når de er allermest sårbare og får lov til at gå sammen med dem i en tid, indtil de er klar til at møde livet igen.
Der er en erfaring jeg kan bruge på Søegaard. Her skal vi gå sammen i en længere periode og lære hinanden at kende i en fælles hverdag, hvor både stort og småt har betydning.
Jeg opfatter det som et stort privilegium at blive lukket ind i menneskers liv og få lov at møde dem med nærvær, respekt og oprigtig interesse.
Jeg glæder mig til at bruge mine erfaringer på nye måder og være med til at skabe trygge rammer, udvikling og gode hverdage for de unge mennesker på Søegaard.

